24 96 15 23 info@ekstern-hr.dk

Jeg har arbejdet med HR i mere end 20 år og har solid erfaring med personalejura, ledelsesrådgivning og regeladministration.

Annette Dehlholm

 

Jeg har bistået ledere i rigtig mange forskellige slags sager. Både de lettere, hvor samarbejdet bare er kørt af sporet, men også i de rigtig trælse sager, hvor der skal forhandles med faglige organisationer, for at undgå et sagsanlæg.

Jeg har en organisatorisk forståelse og jeg ikke er fedtet ind i hverdagen, så jeg kan bedre se de mønstre og vaner, der er med til at give udfordringer i hverdagen. Det kan være den interne struktur, manglende forventningsafstemning eller et kompetencegab. Dertil kender jeg reglerne, hvis det er nødvendigt at trække en streg i sandet.

Jeg har en skarp pen og kan formulere politikker og retningslinjer så de er letforståelige og brugbare. Uanset om der er brug for at få gennemskrevet det I allerede bruger i virksomheden eller det er tid til helt nye materialer.

Min erfaring har jeg oparbejdet ved at arbejde som HR-konsulent i forskellige større eller mindre organisationer. Dertil har jeg selv været faglig leder og haft personaleledelse, så jeg kender området fra flere vinkler.

Jeg kender vigtigheden af diskretion, tavshedspligt og et fortroligt rum, hvor du som leder kan lufte din tvivl og frustration. Det vil jeg gerne tilbyde dig.

Annette Dehlholm

eksternHR